En pH-måler består af en pH-elektrode og en referenceelektrode. pH-elektroden er normalt lavet af glas og reagerer på koncentrationen af hydrogenioner ([H⁺]).
Når pH-elektroden nedsænkes i den væske, der skal måles, reagerer elektrodeoverfladen med hydrogenionerne i væsken for at danne en potentiel forskel. Denne potentielle forskel er proportional med pH-værdien af væsken.
Det elektroniske kredsløb inde i pH-måleren omdanner den potentielle forskel til et digitalt signal og viser det på skærmen, så brugeren kan aflæse pH-værdien direkte.
Mange moderne pH-målere er udstyret med temperatursensorer, der automatisk kan udføre temperaturkompensation for at forbedre nøjagtigheden af målingen.
En ledningsevnemåler består af to elektroder, der normalt er lavet af platin eller rustfrit stål. Afstanden og arealet mellem elektroderne påvirker måleresultaterne.
Når en elektrisk strøm passerer gennem den væske, der skal måles, leder ionerne i væsken elektricitet. Ledningsevnemåleren måler den strøm, der flyder gennem elektroderne ved at anvende en bestemt spænding.
Ifølge Ohms lov (V = IR) kan ledningsevne (σ) beregnes ud fra den målte strøm (I) og den anvendte spænding (V). Ledningsevne er proportional med koncentrationen af opløste ioner i væsken.
Ligesom pH-målere er ledningsevnemålere også normalt udstyret med temperatursensorer for at kompensere for forskellige temperaturer og sikre nøjagtigheden af måleresultaterne.
pH- og ledningsevnemålere beregner pH og ledningsevne ved at måle spændingsforskellen og strømmen i væsken gennem interaktionen mellem elektroderne og den væske, der skal testes. Disse instrumenter spiller en vigtig rolle i overvågning af vandkvalitet, miljøbeskyttelse og industrielle anvendelser.